Skolevægring
Skolevægring
Har du et barn som er ked af at komme i skole, eller et barn som har skolevægring?
Så er det en situation som alt for mange børn/unge og deres familier befinder sig i.
Barnet/den unge som værger for sig har en helt naturlig reaktion på noget som det har behov for at forsvare sig imod. Det kan være beskyldninger, urimeligheder eller en følelse/oplevelse af ubehag. Så skolevægring beskriver en adfærd: Barnet gør modstand mod at gå i skole
Der kan være mange årsager til denne reaktion og det er vigtigt at analysere sig frem til den/de konkrete årsager, for at kunne hjælpe barnet til en løsning.
Årsagerne kan bl.a. være:
– Lavt selvværd og præstationsangst
– Separationsangst
– Social angst – forholdet il kammerater og lærere
– Mobning
– Uro og larm i klassen
og meget andet.
Vejen tilbage i skole – fra fravær til fremmøde er en overgang og overgange er svære, fordi de stiller krav til om fleksibilitet – barnet/den unge/forældre/undervisere.
Overgange stiller størst krav til børn og især sårbare børn. Overgange indebærer et skift: fra ferie til skoledage, fra weekender til mandage, fra hverdage til emneuger og tilbage igen. Alle disse overgange indebærer at noget ændres, og ændringer stiller krav til barnet/den unge om at omstille sig. De første tegn på skolevægring ses ofte ved overgange – derfor må de voksne gå ned i børnehøjde og forberede barnet på overgangene.