Følelsesmæssig omsorgssvigt og lavt selvværd

Følelsesmæssig omsorgssvigt

Omsorgssvigt er ofte i almindelig forståelse, noget der kun sker for børn som er vokset op i dysfunktionelle familier. Det er en meget snæver forståelse af begrebet, idet omsorgssvigt kan ske i alle familier. Omsorgssvigt kan defineres som en tilstand, hvor en person, der er afhængig af andre personer, ikke får den omsorg og hjælp, som denne har brug for. Dette vil bl.a. ses i en utilstrækkelig stimulering, utilstrækkelig eller manglende kærlighed og involvering.

Når et barns basale fysiske eller psykiske behov fx kærlighed, tryghed eller stimulering ikke opfyldes, er der tale om omsorgssvigt i barndommen. Der skal være tale om gentagne handlinger eller mønstre, hvor den eller de omsorgsgivende forældre ikke opfylder et barns behov. Symptomer på svigt i barndommen kan få konsekvenser for dig langt ind i dit voksenliv.

Set udefra ses det ikke, at du skulle have manglet noget. Dit barndomshjem kan beskrives som pænt og ordentligt, der har været faste rytmer og aktiviteter, en fin økonomi, ferier, forældre der har været i arbejde og haft et godt netværk. Det til trods rumsterer en følelse af, ikke at finde sig til rette i dig selv, en undren over dine reaktioner og måske skamfuldhed over, hvorfor du ikke føler dig i balance. Det handler her ikke om manglen på rammer eller hvad der er blevet sagt eller gjort, men om en anden og mere usynlig form for svigt; Følelser og tanker der ikke har været responderet på, som kan efterlade følelsen af at være forkert og alene.

I Susans Harts bog ’Neuroaffektiv psykoterapi med børn’ beskrives omsorgssvigt som, ”hvis han eller hun hører færre ord, har færre muligheder for at indgå i relationer, modtager mindre fysisk omsorg og har mindre kærlighed.” (Hart, 2011).

Øyvind Kvello, norsk professor i psykologi, beskriver i sin bog ”Børn i risiko for omsorgssvigt” at der er to former for omsorgssvigt:

Følelsesmæssigt omsorgssvigt – at negligere barnets kontaktsøgen igennem ringe respons på og involvering i barnet, at overse barnets signaler og at være psykisk fjern.

Offentligt omsorgssvigt – at medarbejdere i fx dagtilbud og skole ikke griber ind, når de ved eller bør være klar over, at børn udsættes for omsorgssvigt.

Det er ikke altid at man som ung/voksen kan mærke eller give sig selv lov til at se, at der har været et omsorgssvigt i barndommen. Barndommen er jo den man har haft og man har ikke vidst at det kunne være anderledes, at det var utilstrækkeligt.

Omsorgssvigt kan ses i den adfærd vi har med os – den mestring vi har skabt som en overlevelse af situationen. Det kan ses i fx:

– En følelse af ensomhed og tomhed
– En frygt for at være afhængig af andre/ svært ved at bede andre om hjælp/en fast overbevisning om at man kan og skal klare sig selv.
– Et lavt selvværd, som ofte følges med en følelse af skyld og skam.
– En overhjælpsomhed overfor andre og ikke at kunne mærke egne behov og egne grænser – at behage andre bliver udgangspunktet både privat og arbejdsmæssigt.
– Vanskeligheder ved at kunne mærke og kunne regulere egne følelser.
– Følelsesmæssigt omsorgssvigt i barndommen efterlader negative spor på personligheden. Det påvirker også den måde, hvorpå relationer forvaltes i voksenalderen. Utryghed som et resultat af omsorgssvigt i barndommen kan vise sig i mange symptomer.
– Ofte angst, depression, belastningsreaktion og stress
– Spiseforstyrrelser, selvskade og selvmordsforsøg.
– Selvmedicinering alkohol, stoffer, mad, ludomani
– Udfordringer med at indgå i og opretholde sunde relationer.
– Føler ansvar for hvordan stemningen er
– Oversamarbejder og pleaser andre såvel privat som på arbejde
– Har svært ved grænsesætning
– Føler angst for at blive forladt
– Føler skyld og skam
– Sjældent føler at være god nok