“Alle menneskers grundlæggende behov er, at blive oplevet som det er af et andet menneske”
Citat: Carl Rogers
Kort om mig
Jeg hedder Ellinor Normann. Jeg er uddannet og certificeret som psykoterapeut fra Hildebrandt Instituttet. En 4-årig uddannelse som opfylder de vejledende kvalitetskriterier. Den 4-årige psykoterapeutiske uddannelse ved Hildebrand Instituttet udvikler kompetencer til at arbejde med mennesker som har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb.
“Alt vi er, er et resultat af vores opvækst”
Der kan være mange grunde til at kontakte en psykoterapeut.
Svære tanker og følelser
Du oplever måske at du har nogle svære tanker og følelser, som det er hårdt at stå alene med. Langt de fleste slås i perioder med angst, sorg, ensomhed eller manglende selvværd.
Modløshed
Måske føler du modløshed, er udbrændt, kørt fast, i vildrede eller du kan være nået til et sted i dit liv, hvor du ikke længere vil lade dig styre af fortiden og ønsker hjælp til at lægge det bag dig, der bliver ved med at føles svært og tungt.
Nye værktøjer
Du har måske brug for at handle mere hensigtsmæssigt i situationer på jobbet eller derhjemme og oplever, at du mangler nogle værktøjer. Du er den eneste, der kan ændre dit liv ved at finde ind til kernen og stå ved den. Det kan dog være svært at gøre alene.
Jeg vil møde dig der hvor du er og sikre at du føler dig lyttet til og forstået, så du kan føle dig tryg i processen.
Udtalelser
Tinna Hansen
Relationsmedarbejder, Uddannelsescenter Holstebro
Vi har haft Ellinor ansat i en årrække, hvor vi har henvist unge med komplekse problemstillinger til hende. Ellinor møder den enkelte uanset alder, køn og udfordring – netop der hvor vedkommende er og sammen går hun vejen over broen mod klientens ønskede mål. Ellinor er en varm empatisk psykoterapeut, der lytter med øjne, ører, hjerte og forstand. Man føler sig velkommen, når man gæster Ellinors klinik. Jeg vil til enhver tid anbefale Ellinor – hun er superdygtig.
Kathrine
Ingen har nogensinde set, hørt eller hjulpet mig som Ellinor har.
Års behandling/terapi hos denne helt igennem fantastisk kvinde, har givet mig mere end et helt liv i psykiatrien kunne. Ellinor er noget udover det sædvanlige. Hun tog mig til sig på en måde jeg aldrig har prøvet før. Ellinor holder virkelig af sine klienter – ja ind imellem også OM. Det kan mærkes helt ind i hjertet. Her finder du ægte omsorg og forståelse. Jeg er så fyldt med kærlighed og taknemmelighed for at have mødt hende. På 3 år blev jeg udredt samt behandlet for mine diagnoser, blev stoffri og jeg lever i dag et ganske godt liv. Jeg har lært at tackle mine følelser fornuftigt. Jeg kan ikke anbefale hende nok til jer derude, det altså kun hvis I søger det allerbedste.
Anonym
Ellinor er utrolig hjertevarm, anerkendende og fleksibel.
Jeg får den omsorg og forståelse jeg har brug for. Det er brugbart og meningsfuldt og absolut en hjælp jeg ikke vil være foruden at gå hos Ellinor. Jeg giver min varmeste anbefaling.
Ellinor Normann
Psykoterapeut
“It has been said, ‘time heals all wounds.’ I do not agree. The wounds remain. In time, the mind, protecting its sanity, covers them with scar tissue and the pain lessens. But it is never gone.”
Rose Fitzgerald Kennedy
Amerikansk filantrop